SAMSARA KROPSTERAPI - Ny behandler i "Den Gamle Gård"





20. FEBRUAR 2019



Den 44-årige Lars Jægerfeld Kristoffersen er rykket ind i Den Gamle Gård. Lars Jægerfeld Kristoffersen afhjælper bl.a. smerter og stress.


Læs hele artiklen på linket.





Ny Behandler Frit oversat fra latin betyder ManuVision hænder og syn, og det er ud fra en holistisk tilgang til krop og sjæl, at 44-årige Lars Jægerfeld Kristoffersen byder indenfor i Den Gamle Gård i Kirkegade i Frederiksværk, som ny behandler.


"ManuVision kropsterapi er en behandlingsform som er rettet mod såvel fysiske som mentale spændinger", siger Lars og fortsætter: "Det kan eksempelvis være hovedpine, spændinger i nakken, stress, depression, vejrtrækningsproblemer, rygsmerter og søvnproblemer. Men det kan også et tilbud til dig der blot har lyst til at give din krop opmærksomhed".


Behandlingen er en kombination af massage af musklerne, bevægelse af leddene, pulserende bevægelser, åndedrætsteknikker, stræk samt akupressur og zoneterapi. "Behandlingen indledes og afsluttes med en samtale og foregår på en helt almindelig massagebriks. Og det er med fokus på at aktivere kredsløbet og åbne op for lymfesystemet for at få affaldsstoffer ud af systemet", lyder det fra Lars Jægerfeld Kristoffersen som oprindelig kommer fra Nørrebro, og arbejder i ManuVisionhuset på Frederiksberg og siden januar også i Frederiksværk.


Man kan læse meget mere om Lars Jægerfeld Kristoffersen og ManuVision på hjemmesiden www.samsara.dk der udførligt fortæller om behandlingsformen og giver indblik omkring filosofien bag Samsara & ManuVision der handler om at krop, sind og ånd unægtelig hænger sammen.


Læs artiklen på SN.DK/HALSNAES-AVIS HER