SAMSARA KROPSTERAPI
LARS J. KRISTOFFERSEN


  • OM
    • OM LARS
    • PARTNERE
    • HVAD BETYDER SAMSARA
    • MANDALA
    • PERSONDATAPOLITIK
  • BEHANDLING
    • KROPSTERAPI
    • STRESSFORLØB
    • FIRMA AFTALE
    • SPØRGSMÅL OG SVAR
    • MERIDIANER OG ORGANER
    • KRYSTALLERNE
  • PRISER
    • PRISER OG PRAKTISK INFORMATION
    • RABATKORT
    • GAVEKORT
  • BOOK TID
  • ANMELDELSER
  • FOREDRAG
  • RETREATS
    • 4-DAGES RETREAT
  • NYHEDER
  • KONTAKT

krystallerne



Hvad kan krystallerne?





Hvad kan en krystal, det er jo bare en sten? Det er der mange som undre sig over og spørger mig om. Mange synes det er mærkeligt at en krystal skulle have en betydning og skulle have en energi. Men for mig er det helt naturligt og en naturlig del af den energi vi er omgivet af.


LÆS MERE

TRYK PÅ NAVNET PÅ STENEN FOR AT GÅ TIL TEKSTEN



AMAZONIT



AMETYST



APACHETÅRE



APATIT



AURALITE 23



AVENTURIN (GRØN)



BUMBLEBEE



CELESTIN



CITRIN



FALKEØJE



FLUORIT (BLÅ & GRØN)



FLUORIT (GUL)



RØD GRANAT



KARNEOL



KRYSTAL (DOBBELTTERMINERET)



LABRADORIT



LAPIS LAZULI



MALAKIT



OBSIDIAN (SORT)



OBSIDIAN (SØLV)



OKSEØJE



RAV



RHODOCROSIT



ROSAKVARTS



RUBIN



RØG KVARTS



SMARAGD



SODALIT



TIGERØJE



ZOISIT-RUBIN



amazonit





Amazonit er en kraftfuld, magtfuld sten, der gør os opmærksomme på vores dårlige vaner, vores negative, selvdestruerende tanke- og handlingsmønstre, samtidig med at den hjælper os til at forstå, hvordan vi kan ændre dem.

Stenen flytter os virkelig følelsesmæssigt, for de mennesker, der har svært ved at udtrykke deres mening, specielt overfor autoriteter. Den sætter os i forbindelse ,ed vore behov og ønsker.

Bærer vi en amazonit, bliver vi bedre i stand til at lytte til vores inderste, så vi kan udtrykke os over for andre og sige til eller fra.


Nøgleord: Selvrespekt - Transformation


TIL TOPPEN

Ametyst





Ametyst virker rensende på krop og sind. Den beroliger et nervøst gemyt og dæmper voldsomt temperament. Ametyst lægger med andre ord en dæmper på alle stresstilstande og får os til at vende blikket indad for at søge efter den egentlige årsag til vores uro. Den hjælper os med at undgå at give andre skylden eller bekymre os unødvendigt. Den kan hjælpe os med at se vores bekymringer som en gave.

Ametyst er en rigtig god meditationssten, fordi den også symboliserer tillid og tro. Både i form af øget selvtillid og troen på vi er beskyttet af universets krafter.


Nøgleord: Tro - Klarhed


TIL TOPPEN

apachetåre





Apachetåren hjælper os til at se lyset i mørket, når vi føler os tynget af uigennemskuelige problemer. Apachetåren bringer stor forløsning af gammelt sorg, den letter og forløser sårede følelser, indestængt gråd, anspændthed og bitterhed.

Apachetåren er god i situationer, hvor vi har brug for at tilgive os selv og andre.

Hvis man er i en fastlåst livssituation og føler sig magtesløs. Så bliver man som det første nødt til at erkende at der er behov for at tage en beslutning, dvs. at træde frem og begynde at gå ud i mørket. Apachetåren vil guide dig, og vise dig lyset for enden af tunnelen. Apachetåren være en uvurderlig hjælp til at turde og møde udfordringen. Den vil herved give både styrke og koncentration.


Nøgleord: Forløsning - Lys for enden af tunnelen


TIL TOPPEN

APATIT





Apatittens vigtigste budskab er af at formidle ubetinget kærlighed og accept. Den viser os, at vi er nødt til at forstå at der er en mening med alting, og vi selv skaber de situationer, vi befinder os i, for at vi skal lære noget af dem. Den viser os sider af os selv, som vi trænger til at kigge på, for at vi kan forstå og acceptere tingenes tilstand. Den for os til at forstå, at vi ikke skal gøre os til dommere over hverken vore egne eller andres handlinger, fordi vi hverken kan se den fulde årsag eller fulde konsekvens af dem.

Den blå apatit aktiverer vores halschakra og sætter os i stand til bedre at udtrykke vore følelser.


Nøgleord: Kærlighed - Accept


TIL TOPPEN

auralite 23





Aurolite 23 hjælper dig til at forbinde dig med dine guider, og bringer en ro til dit liv. Auralite 23 toner vrede ned, og køler temperamentet. Den lærer dig, at tænke før du taler, og at handle korrekt. Auralite 23 har en helbredende effekt over hele kroppen. Den er god til healing og udvikling af intuition. Den giver adgang til visdom, viden og inspiration. Den vil hjælpe dig til at forstå dine mangler og evner. Den kan også bidrage til at fjerne fordomme og unødvendige fordømmelse. Auralite-23 er fremragende værktøj til åndelig helbredelse, og medfører indre rensning. Den giver indsigt i sandheden og giver klare drømme. Aurolite 23 hjælper os til at huske vores fortid og den tilhørende karma. Auralite-23 er god for dyb meditation, og medfører et indre fokus på vores indre ånd.


Nøgleord: Visdom - Indsigt


TIL TOPPEN

AVENTURIN (GRØN)





Aventurin vil give dig tillid til, at livet nok skal hjælpe dig, og at du altid vil få det, du har brug for. Når du viser tillid til universet, har du en åben dør, så universets overflod kan finde vej til dig. Men det kan meget vel være, at hjælpen kommer til dig på en højest uventet måde. Så se dig om efter hjælpen og forhold dig åben. Du kan ikke modtage gaver md lukkede hænder.

Aventurinen er os til stor hjælp i vores udviklingsprocess, den lukker os ud i solskinnet og giver os lyse og fremadrettet tanker.


Nøgleord: Overflod - Held


TIL TOPPEN

BUMBLEBEE





Bumblebee fungerer særlig godt med dit Hara chakra, hvor den kan heale blokeringer og løse op for fastlåste traumer. Den opmuntrer dig også til at være ærlig over for dig selv, og bearbejde ting, du har ladet ligge usagte og hengemte for længe. Bumblebee er også symbolet på sejr på trods af håbløse odds. Som humlebien ikke burde kunne flyve, så kan Bumblebee hjælpe dig til at løfte dig selv til triumf, trods helt håbløse udsigter. Den står også for frugtbar vækst efter hårdt arbejde.


Nøgleord: Forandringer - Beslutsomhed


TIL TOPPEN

CELESTIN





Celestin stimulerer os til at tænke stort, gå ind i den filosofiske tankerækker, som sætter alting i rette perspektiv for os. Vi opdager, at livet er langt mere end det, vi hidtil har sanset, tænkt og oplevet, og indser pludselig, at universet er fyldt med spændende rigdomme på alle måder.

Celestin er virkelig god støtte, når vi føler, at problemerne tårner sig op om ørerne på os. Derved mister det, der så svært ud, sin intense energi og bliver til en lille, overskuelig opgave, som er med til at udvikle os hen imod større indsigt, visdom og spirituel vækst og skærpe vores evne til at vise kærlighed, både over for andre og overfor os selv.


​Nøgleord: Perspektiv - Uendelighed


TIL TOPPEN

Citrin





Citrin er en rigtig "eksamenssten". Den giver overblik, klar tankegang og sætter os i kontakt med vor egne styrker og ro. Den fremmer vores evne til at være koncentreret og realistisk. Vi bliver i stand til, med vores mentale tænkeenergi, at skære igennem vores egne følelser, så vi kan se de begrænsninger, de skaber for os. Derved bliver vi i stand til at give slip, komme videre og gennemføre vores opgave til vore egne og andres tilfredshed.

Citrin giver glæde, Når vi slipper angsten og de begrænsninger, som vi har skabt for os selv, bliver der plads til at en indre glæde kan vokse frem. Citrin har en gavnlig indflydelse, sammen med ametyst, mod stress.


​Nøgleord: Overblik - Styrke


TIL TOPPEN

falkeøje





Falkeøje er symbolet på falkens skarpe blik. Den giver overblik, idet den hjælper os med at se tingene lidt mere fra oven. Det betyder, at vi med denne sten kan se vores situation med andre øjne, vi kan distancere os fra problemerne. Den giver os evnen til at skue dybt ind i vores eget indre og er en forvandlingssten.

Falkeøje er en virkelig god støtte i situationer i dit liv, som kræver ændring. Den hjælper os til at overskue problemerne, overvinde hindringerne, opløses begrænsningerne og kaste os ud i livet, ud i det ukendte.

Falkeøje hjælper os også til at målrette of sende energi til vore ønsker, så de kan blive til virkelighed.


​Nøgleord: Overblik - Klarhed


TIL TOPPEN

FLUORIT (bLÅ & GRØN)





De blåviolette flouritter forbinder oftest med det tredje øje, vores pandecenter. Bruger man disse flouritter på panden, vil man kunne styre og aktivere de psykiske evner, som ligger i dette center: aurasyn, klarsyn. Bruger vi dem i meditation, gør de det muligt for os at komme i kontakt med vore inderste ønsker. Sammen med de blåviolette floritter kan vi virkeliggøre vore inderste drømme og ønsker. Fluorit viser os virkeligheden bag illusionen. Fluorit samler os og skaber fri gennemstrømning af energi i hele kroppen. Fluorit er god mod forvirring, den samler tankerne, så vi igen kan opnå at få det nødvendige overblik. Derudover er grøn fluorit meget afbalancerende. Vi kan med dens hjælp hente dne energi hjem til os selv, som vi binder i ærgelser og ufærdige oplevelser.


Nøgleord: Samling - Virkeliggørelse af ønsker


TIL TOPPEN

FLUORIT (GUL)





Gul fluorit symboliserer visdom, forståelse og individualitet. Den hjælper os til at være klarttænkende, koncentrerende og fattede i enhver situation, hvor vi måtte have brug for det. Gul fluorit giver overblik og styrke til at tage drastiske skridt, foretage dramatiske omvæltninger i vores liv. Den giver viljestyrke, handlekraft og gennemslagskraft. Den giver dig følelsen af, at du kan slå hånden tværs igennem et bjerg af modstand, hvis det er det du synes du står overfor. Gul fluorit styrker hukommelsen og kan være med til at øge selvsikkerheden.


​Nøgleord: Genneslagskraft - Energi


TIL TOPPEN

granat (RØD)





Rød granat symboliserer lidenskab, dybe, loyalitet, død, og genfødsel, intensitet, mystik og det der er skjult for vores fysiske sanser. Den lærer os at forstå os selv og andre, og den lærer os at balancere ved at vise os ydrepolerne i vores eget væsen. Den viser os både lyset og mørket i os selv. Hvis vi åbner os, så kan den lære os at se bag tingene. Rød granat rydder op og bringer tingene til overfladen, derved viser den os der er lys i selve mørket. Rød granat stimulerer ligeledes vores vilje, stædighed og styrke, så vi kan gennemføre den nødvendige renselsesproces. Hvis vi tør at arbejde med dens energi kan det blive en effektiv udviklingssten. Vi kan lære at se vore mønstre så vi bedre kan stå med dem i vores liv. Rød granat konfronterer os med vores seksualitet, og vise os hvordan vi har det med den. Rød granat gør os energiske og engagerede.


Nøgleord: Lidenskab - Dybde


TIL TOPPEN

karneol





Karneolen er en meget afbalancerende sten. Den giver ro, tryghed og harmoni og symboliserer styrke og varme, samhørighed, beskyttelse og sandhed.

Den giver livsmodet og livsglæden tilbage, hvis vi er kørt fast, føler os uinspirerede, generte, tilbagetrukket. fastlåste og kuede.

Karneolens energi vil føles som en hånd, der løfter is ud af vores selvundertrykkelse og tilbyder os den nødvendige entusiasme og give gåpåmod og glæde over livet.


​Nøgleord: Livsglæde - Balance


TIL TOPPEN

KRYSTAL (DOBBELTTERMINERET)





Dens form symboliserer det perfekte, det ubegrænsede, forbindelse. Den forbinder det åndelige med det materielle. De dobbeltterminerede bjergkrystaller symboliserer balance og samling og er meget velegnet til mennesker, der er psykisk eller følelsesmæssigt ude af balance. Den giver en følelse af, og en forståelse for, det kosmiske som vi alle er en del af. Disse krystaller kan skabe forbindelse og balance til de chakra som har brug for opmærksomhed. Derved skabes der fri passage for livsenergien i hele kroppen og blokeringer opløses og forløses.

Dobbeltterminerede bjergkrystaller er meget velegnet til fjernhealing, bøn og meditation.


​Nøgleord: Helhed - Forbindelse


TIL TOPPEN

LABRADORIT





Labradorit er en transformationssten. Den spejler alle spektrets farver og ser fortryllende ud. Den stimulerer og aktiverer vore intuitive evner samtidig med at den sørger for, vi ikke slipper jordforbindelsen. Er du nysgerrig på at udforske og forstå hvad der foregår omkring os, som vi ikke kan opfatte gennem vore fysiske øjne. Altså ønsker du kontakt til det komiske, så kan labrodoritten føre dig gennem utrolige oplevelser. Er du gået i stå eller trænger du til at se verden fra en anden vinkel, så lad labradoritten guide dig og give dig inspiration. Labradoritten samler os og henter vores inderste styrke frem, den løfter din bevidstehed samtidig med at den bevarer kontakten med hverdagen og den fysisk virkelighed.


Nøgleord: Overblik - Himmelforbindelse - Jordforbindelse


TIL TOPPEN

Lapis lazuli





Lapis lazuli giver os klarhed, øger vores koncentrationsevne, vore sensivitet og vor evne til at være tålmodige. Lapis lazuli forstærker de følelser og egenskaber som vi stå med i nuet. Det gælder både den positive og negative, så det du sender ud vil komme tilbage til dig. Lapis lazuli vil give dig klarhed over dine følelsesmæssige blokeringer og dine uhensigtsmæssige tanker og følelser, så du kan lære at udsende rigtige, hensigtsmæssige og positive energier.


Nøgleord: Forståelse af gamle mønstre - Tålmodighed


TIL TOPPEN

MALAKIT





Malakit er en kraftfuld sten, hvis energi graver sig dybt ned i vore fortrængte følelser, sorg, angst, jalousi, afmagt og vrede, og får dem op til overfladen, så de kan blive set og forløst. Den hjælper os til at lægge den facade, vi ofte gemmer os bag ved. Den vil styrke os til at vise os sandheden om os selv. Dette arbejde kan til tider føles udfordrende. Malakit helmer nemlig ikke, før enhver indestængt følelse er blevet opløst, så den ikke længere kan sætte sig fast og forårsage fysiske sydom eller skader. Malakittens energi vil sætte os i forbindelse med glæden i vort indre. Den løsner op for længslen og håbet og lærer os at finde vor indre styrke, og rodfæster livsglæden i os selv. Du kan også bruge Malakitten til at hjælpe dig selv med at vise følelser.


Nøgleord: Oprydning - Glæder


TIL TOPPEN

OBSIDIAN (Sort)





Sort obsidian hjælper os til at sætte os mål i livet og at nå dem. Den hjælper os med at kunne se meningen med vores liv og det, vi kunne opnå, når vi giver slip på vore fasttømrede begrænsninger. Sort obsidian renser vrede og bitterhed ud af vort system. Den sætter os i forbindelse med denne tilstand og hjælper os med at kunne give slip på sårede følelser.

Sort obsidian kan hjælpe os med følelser som sidder i klemme. Den vil hjælpe os med at se lyste i mørket, der er lys og håb forude selvom det kan være svært at se.


Nøgleord: At se lyset i mørket - At give slip


TIL TOPPEN

OBSIDIAN (SØLV)





Sølv obsidian relaterer til vores fysiske krop. Den giver god jordforbindelse, og med denne sten kan du blive bedre i stand til at lytte til din krop og dermed blive bedre til at lytte til dens behov, det gælder også behandling af smerter.

Sølv obsidian giver stor trøst. Den hjælper os til at se, der findes lys og håb selv i det mørkeste mørke. VI vil søge efter lyset i enhver situation, fordi denne sten ligefrem kaster lys i mørket og viser os, at mørkets ikke er sandheden, men kun en illusion. Den vil vise os at himlen er en indre tilstand, som vi kan opnå her på jorden. For mennesker der nægter deres egen krop og dens behov, vil sølv obsidian tvinge dem til at tage affære.

Sølv obsidian vil få dig til at opleve at du er smuk og god nok som du er.


Nøgleord: Lys - Forløsning


TIL TOPPEN

okseøje





Okseøje er det mest fysiske af alle øjestenene. Det styrker vor jordforbindelse og vor kontakter til det fysiske. Den lærer os at blive på jorden og konfrontere tingene på dette plan i stedet for at flygte og drømme os væk fra det hele.

Okseøje ser ind bag facaden og viser os de begrænsninger, vi skaber for is selv. Den hjælper os til at finde, se og lægge vægt på vore sande egenskaber.

Selvom Okseøje får os ned på jorden og planter os solidt i det fysiske plan, så kan man også anvende den i perioder, hvor man er for materialistisk. Den vil her søge at skabe en balance i disse forhold ved at vise dig, hvad der virkelig betyder noget: evnen til at give og modtage kærlighed.


Nøgleord: Tryghed - Jordforbindelse


TIL TOPPEN

rAV





Rav er over hele verden symbol på solens livsgivende stråler, og har i tidligere tider været båret for at sikre sin ejer den mægtige solguds opmærksomhed og beskyttelse.

Rav trækker ubalancer til sig og virker absorberende og varmende overalt på kroppen. Den healer overalt, både psykisk og fysisk smerter vil lindres. Den giver varme, tryghed, blidhed, glæde og kærlighed.


Nøgleord: Hjertevarme - Lindring


TIL TOPPEN

RHODOCROSIT





Rhodocrosit symboliserer integration. Den siges at forene det spirituelle med det materielle. Rhodocrosit virker rensende, lindrende og blødgørende. Dens stærke og meget direkte energi vil få os til at se gamle oplevelser i øjnene, som vi har fortrængt, enten fordi vi nægter det eller mangler modet til at gøre op med fortiden. Derfor er den god til at afgifte krop og sind for gamle ophobede følelser, men også til at forhindre dette tænke- og handlemønster gentager sig. Rhodocrosit vil efter vi har husket vores gamle oplevelser, givet slip på dem, hjælpe os til at tilgive os selv for vores handlinger. Den vil også hjælpe os med at tilgive andre for deres handlinger imod os.


Nøgleord: Tilgivelse - Healing


TIL TOPPEN

ROSAKVARTS





Rosakvarts symboliserer den højeste form for kærlighed. Den kærlighed, der er betingelsesløs, uselvisk og guddommelig. Den vækker de smukkeste følelser af inderlig, uselvisk kærlighed i os. Den vil vise os, at der er kærlighed nok til os alle, hvis vi bare vil åbne os for den. Den vil lære dig, at hvis du giver sand kærlighed, vil du også modtage sand kærlighed.

Hvis du arbejder med denne sten i en periode, vil du måske kunne slippe nogle vaner, som i virkeligheden ikke er godt for din krop. For når du elsker dig betingelsesløst, vil du heller ikke drømme om at forvolde selv skade på din krop, igennem kosten, plejeprodukter eller beklædningsgenstande.


Nøgleord: Betingelsesløs kærlighed - Skønhed


TIL TOPPEN

rubin





Rubin styrker vores hjerte og vores jordforbindelse. Den åbner og healer på hjerte- og rodchakra. Rubin hjælper os til at gie slip på eller gøre op med vor fasttømrede autoritetstro, især faderfigurer, som har udspillet sig i vores liv. Den lærer os at stole på vores os selv og vor evne til at tage de rigtige beslutninger, i stedet for at læne os op af andre eller en anden autoritet. Rubin vil give os følelsen af styrke og sikkerhed. Den støtter vores fundament, og giver os derfor en stor følelse af selvværd.

Rubin er en meget direkte hjertesten, hvis energi trænger ind i vores hjerter for at give os en forståelse af at vi er præcist på det sted og i den situation, hvor vi lærer mest. Den giver en indre ro når vi står i et af livet storme, enten på det indre eller på det ydre plan.


Nøgleord: Energi - Jordforbindelse


TIL TOPPEN

røgkvarts





Røgkvarts symboliserer renselse. Den renser os for enhver urenhed, psykisk som fysisk. Den er derfor velegnet til at rense os for negative følelser, angst og depression. Den trækker lyset ind i smertefulde områder, så vi kan få sluppet de følelser, der har forårsaget smerten. Røgkvarts viser os, der findes lys i mørket, vi kender ikke lyset uden vi kender mørket. Røgkvarts er yderst velegnet til at rense luften mellem mennesker, der har været på kant med hinanden. Røgkvarts har også en rensende og stimulerende indflydelse på vores jordforbindelse. Den renser ud i negative følelser forbundet med vores eksistens her på jorden, ligesom den hjælper os til at være tilstede i den virkelighed vi er sat i, i dette liv på jorden.


Nøgleord: Renselse - Lys i mørket


TIL TOPPEN

SMARAGD





Smaragd har en gavnlig indflydelse på synes. Her tænkes både det fysiske og det psykiske som er klarsyn eller det tredje øje. Smaragd er en sandheds- og kærlighedssten. Den lærer os at åbne vore hjerter for kærlighed. Den lærer os at give og modtage kærlighed. Den vil vise os gamle fortrængninger som vi troede vi havde bearbejdet og færdiggjort. Den rydder op i de rester der skulle være tilbage så vi kan åbne os for kærlighed og harmoni. Smaragden arbejder på følelser, nye som gamle, af forladthed og ensomhed. Bærer du denne sten vil den hjælpe dig med at finde din sandhed.


Nøgleord: Sandhed - At give og tage


TIL TOPPEN

SODALIT





Sodalit er græseoverskridende sten. Den giver os styrke og kræfter til at komme i gang med de drømme, vi ønsker at få realiseret, hvis vi mangler det sidste mod eller styrke er Sodalit god til det skub der skal til for at føre det ud i livet. Sodalit vil stimulere os til at overvinde vor frygt for at udtrykke vore følelser, ligesom den støtter os i at stå i os selv og tydeliggøre vores egne grænser. Sodalit frigør os for skyldfølelse, den skaber balance mellem vores højre og venstre siden som repræsentere Ying og Yang. Sodalit hjælper os med at være solidarisk mod os selv. Den afspænder og blødgørende kroppen. Sodalit er forløsende både på den følelsesmæssige årsag og den fysiske smerte.


Nøgleord: Grænseoverskridende - Solidarisk


TIL TOPPEN

tigerøje





Tigerøje giver jordforbindelse uden at vi føler os tunge. Denne egenskab gør den særdeles velegnet i situationer, hvor vi har brug for at være koncentrerede, inspirerende og til stedt, og hvor vi er omgivet af en masse påvirkninger udefra.

Når vi arbejder med tigerøje, vil den vise os sandheden om os selv. Den vil i alle situationer søge at ind bag facaden og gøre os opmærksom på, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Måske vil du til din overraskelse opdage, at du selv bærer en stor del af ansvaret for evt. problemer i forholdet til andre mennesker.

Det er en meget ærlig sten, der skærer lige igennem de illusioner, vi har om os selv, og viser os den reale sandhed.


Nøgleord: Overblik - Sandhed


TIL TOPPEN

ZOISIT-RUBIN





Zoisit-rubin støtter og styrker vores identitet og på vores tro på os selv. Den arbejder i hjertet og styrker vores tro på at alt, hvad vi ønsker os i livet kan opnås. Den tydeliggøre vore dybeste ønsker og den hjælper os til at manifestere dem i den fysiske verden og gøre dem til virkelighed. Zoisit-rubin vil støtte os i at få alle vores mange følelser samlet, så vi føler os centreret i os selv. Den kan hjælpe dig med at slippe de forskellige energetiske bindinger med vores omverden, så du kan få samling på dig selv og dine kræfter. Derved kan Zoisit-rubin hjælpe dig med at styrke dine egen kræfter, så du kan rette dem bevidst og målrettet ud i verden.


Nøgleord: Styrke - Samling - Virkeliggørelse af ønsker


TIL TOPPEN

SAMSARA KROPSTERAPI



NØRREGADE 28A, 3300 FREDERIKSVÆRK
COPYRIGHT © 2022